The post Man kan ikke fikse sin krop med sit hoved appeared first on Yoga & Terapi.

Yoga og vejrtrækning

Åndedrætsøvelser, guidninger i at bevæge sig i takt til vejrtrækningen eller guidninger i at bruge vejrtrækningen, som en forløsende metode er en gennemgående del af en yogapraksis. 

Men det hænder imidlertid, at det er alt andet end rart, at trække vejret, som du bliver guidet til i en yogapraksis. 

Måske er det blot anderledes og akavet i forhold til den måde du plejer at trække vejret på, men det kan også handle om at en dybere vejrtrækning, hvor åndedrætsmusklen diagfragma er hovedmuskelen, vil påvirke dig følelsesmæssigt eller måske endda aktivere tilstande i dit nervesystem, som er forbundet med utryghed.

Det kan være du kender det?

Jeg kender det ihvertfald. Når jeg er presset, måske har for mange gøremål eller går igennem en tid med svære følelser, som jeg måske bevidst eller ubevidst skubber til side, så er det svært at trække vejret roligt og dybt. Jeg mærker måske en overvældende tristhed eller mine tanker stikker af i alle mulige andre retninger end den yogapraksis, jeg er i gang med.

Det kan være det samme eller noget andet du mærker – det er helt sikkert ikke forkert.

Som yogalærer oplever jeg ofte at vejrtrækningen påvirker deltagerne forskelligt. Nogle elsker det og finder ro, mens andre bliver urolige og ser ud som om det nærmest er en pine at trække vejret. 

Vores vejrtrækning påvirker vores nervesystem og helt afhængig af, hvilke erfaringer vi har i vores nervesystem, vil vi blive påvirket forskelligt. For at opnå en rolig vejrtrækning skal vi være trygge. 

Det kan være du tænker, “jeg burde være tryg her på yogamåtten”, men din krop og dit nervesystem registrerer noget andet. Alene det at trække vejret dybt kan opleves utrygt. Det afhænger af om der i din krop gemmer sig traumer. Store eller små.

Vores nervesytem reagerer når vi føler os utrygge. Der etableres automatisk en tilstand i nervesystemet, der hjælper os med at komme igennem det der er utrygt. Det er smart!

Det kan være, du reagerer med en sympatisk respons i dit nervesystem. Det betyder, at kroppen gør sig klar til kamp eller flugt. En anden mulighed (når reaktionen i det sympatiske nervesystem ikke rækker til at håndtere den utrygge situation) er at nervesystemet etablerer en parasympatisk respons. Det betyder, at kroppen stivner i en frys tilstand.

Det kan være svært at forstå sig selv (og andre), hvis man ikke har denne grundlæggende viden om nervesystemets reaktion, når man er henholdsvis tryg og utryg. 

Så ligger du på yogamåtten og mærker ubehag, når du guides ind i en dybere vejrtrækning, så kan det handle om, hvilke tilstande der aktiveres i dit nervesystem. 

Det er vigtigt ikke blot at mase på med den dybe vejrtrækning. Hav tålmodighed med dig selv, hvis du kommer på yogamåtten og det vækker mere ubehag end velbehag. 

Tillad dig selv at øve dig på en dybere vejrtrækning i det tempo og i den rytme som passer til dig – og ikke til den yogaøvelse du er i gang med eller for den sags skyld til din yogalærer… men til dig.

De næste måneder vil jeg dele mere af min viden om nervesystemet tilstande. Både de tilstande der handler om stress og de tilstande der handler om traumer. Det er nemlig vigtigt at skelne.

Jeg har det ofte med som en del af yogaundervisningen. Ikke altid som oplæg, men mere drypvis viden undervejs i timen. 

Tak fordi du læste med og god søndag ?

Kh Dorte

The post Søndagstanker om at trække vejret på yogamåtten. appeared first on Yoga & Terapi.

I næsten 15 år har jeg arbejdet med samtaleterapi. Haft hundredevis af forløb. Gennemført flere tusinde samtaletimer (og det ved jeg helt præcist, fordi man i psykiatrien bliver registreret, for hver eneste ydelse man laver), men jo mere jeg sætter mig ind i de kropslige komponenter ved mental lidelse, des mere står det klart for mig, at samtaleterapi ikke kan eller bør stå alene. 

Jeg mener på ingen måde, at det ene udelukker det andet – tværtimod, men jeg erfarer gang på gang, at samtaleterapi fører til vigtige indsigter, men ikke nødvendigvis forandring. 

Det oplever jeg til gengæld, at en kropslig tilgang kan. Når vejrtrækningen bliver mere hensigtsmæssig, det beroligende nervesystem aktiveres og der på et cellulært niveau genetableres en restituerende tilstand, så kan man komme sig fra den tilstand, som kroppen er i ved belastning, stress eller traume. En tilstand af overvældende kropslige symptomer, måske endda konkrete somatiske sygdomme og håbløshed.

Derfor tager jeg nu skridtet videre fra mine gruppeforløb “yogaforløb for stressramte, mediyoga og åndedrætskursus m.v. og tilbyder individuelle kropsbehandlinger, der efterlader dig med et roligt og restituerende nervesystem.

Jeg giver dig teknikker med, du kan bruge til enhver tid.

Men ikke nok med det. Behandlingen er aktiv! Det vil sige, at du lærer forskellige teknikker, du kan gøre brug af, til enhver tid, for at genskabe kontakt med din krop, berolige dit nervesystem og finde fodfæste, hvis du oplever at tabe kontrol.

At finde ro i krop og sind, sammen med andre i en yogaklasse, skaber en hel særlig forbindelse. 

Det mellemmenneskelige er af uvurderlig værdi. Det mærker jeg f.eks. på Yoga for stressramte. Uden ord, er vi kommet tæt på hinanden. Måske er du ikke der endnu i dit forløb, hvor du er klar til at være sammen med andre eller måske har du brug for den individuelle guidning for at give slip. Måske vil du gerne lære teknikker, du til enhver tid kan bruge, for at komme i kontakt med hvad du mærker. Det kan også være teknikker til selvberoligelse, når hjertebanken og tankemylder tager kontrollen over dig og dine ellers så gode intentioner og kloge indsigter (skabt på et tidspunkt, hvor kroppen og nervesystemet var i ro) synes uden for rækkevidde.

The post Kropsbehandlinger – når du har brug for at få kroppen med for at skabe forandring. appeared first on Yoga & Terapi.

The post Hvordan jeg lærte at meditere appeared first on Yoga & Terapi.

The post Jule og nytårshilsen appeared first on Yoga & Terapi.

Har du aldrig gået til yoga før eller måske gået til yoga i et fitnesscenter eller i en gymnastiksal kan det være en overvindelse, at træde ind af døren til et yogastudie. Er de andre vildt dygtige, vildt langhårede og “frelste”, er mit tøj forkert, kan jeg forstå hvad stillingerne hedder – du kan måske være bange for, at føle dig forkert eller fejlplaceret. 

I Ribes yogastudie er alle velkommen. Der undervises grundigt og derfor får du udbytte af undervisningen uanset dit niveau. Vi har til huse i de skønneste lokaler, der giver en stemning af ro og velvære straks, du træder ind af døren. Vi har kvalitetsudstyr og der er tænkt på de små detaljer for at give dig den bedste oplevelse. En lille pause fra hverdagen, hvor du kan lade op fysisk og mentalt.

Hvordan foregår det når jeg kommer til yoga? 

I receptionen kan man sidde og nyde en kop the og tale med de andre deltagere før praksis. Der er også nogle der foretrækker, at trække direkte ind i salen og søge ro og stilhed før opstart. Derfor er der en uskrevet regel om, at “snik snak” bliver i receptionen, så der er plads til alle. 

En yogatime startes typisk med en kort nærværsøvelse, så du lander på måtten og forbereder dig på din praksis. Herefter følger f.eks. åndedrætsøvelser eller vi går direkte til de fysiske stillinger. Som afrunding er der altid afspænding og indimellem meditation. På nogle hold er meditation en fast del af programmet.

Har du fået lyst til at prøve en praksis i yogastudiet er der flere forskellige muligheder. Hver uge er der mulighed for drop ind på de ledige pladser på holdene. Derudover er der events i weekender og ferier. Læs mere om de faste hold her

Læs mere om events her

Book din praksis her

Jeg håber at se dig. Tak fordi du læste med.

Kærlig hilsen Dorte

The post Yoga i et yogastudie…. i tvivl om det er noget for dig? appeared first on Yoga & Terapi.