Yoga og vejrtrækning

Åndedrætsøvelser, guidninger i at bevæge sig i takt til vejrtrækningen eller guidninger i at bruge vejrtrækningen, som en forløsende metode er en gennemgående del af en yogapraksis. 

Men det hænder imidlertid, at det er alt andet end rart, at trække vejret, som du bliver guidet til i en yogapraksis. 

Måske er det blot anderledes og akavet i forhold til den måde du plejer at trække vejret på, men det kan også handle om at en dybere vejrtrækning, hvor åndedrætsmusklen diagfragma er hovedmuskelen, vil påvirke dig følelsesmæssigt eller måske endda aktivere tilstande i dit nervesystem, som er forbundet med utryghed.

Det kan være du kender det?

Jeg kender det ihvertfald. Når jeg er presset, måske har for mange gøremål eller går igennem en tid med svære følelser, som jeg måske bevidst eller ubevidst skubber til side, så er det svært at trække vejret roligt og dybt. Jeg mærker måske en overvældende tristhed eller mine tanker stikker af i alle mulige andre retninger end den yogapraksis, jeg er i gang med.

Det kan være det samme eller noget andet du mærker – det er helt sikkert ikke forkert.

Som yogalærer oplever jeg ofte at vejrtrækningen påvirker deltagerne forskelligt. Nogle elsker det og finder ro, mens andre bliver urolige og ser ud som om det nærmest er en pine at trække vejret. 

Vores vejrtrækning påvirker vores nervesystem og helt afhængig af, hvilke erfaringer vi har i vores nervesystem, vil vi blive påvirket forskelligt. For at opnå en rolig vejrtrækning skal vi være trygge. 

Det kan være du tænker, “jeg burde være tryg her på yogamåtten”, men din krop og dit nervesystem registrerer noget andet. Alene det at trække vejret dybt kan opleves utrygt. Det afhænger af om der i din krop gemmer sig traumer. Store eller små.

Vores nervesytem reagerer når vi føler os utrygge. Der etableres automatisk en tilstand i nervesystemet, der hjælper os med at komme igennem det der er utrygt. Det er smart!

Det kan være, du reagerer med en sympatisk respons i dit nervesystem. Det betyder, at kroppen gør sig klar til kamp eller flugt. En anden mulighed (når reaktionen i det sympatiske nervesystem ikke rækker til at håndtere den utrygge situation) er at nervesystemet etablerer en parasympatisk respons. Det betyder, at kroppen stivner i en frys tilstand.

Det kan være svært at forstå sig selv (og andre), hvis man ikke har denne grundlæggende viden om nervesystemets reaktion, når man er henholdsvis tryg og utryg. 

Så ligger du på yogamåtten og mærker ubehag, når du guides ind i en dybere vejrtrækning, så kan det handle om, hvilke tilstande der aktiveres i dit nervesystem. 

Det er vigtigt ikke blot at mase på med den dybe vejrtrækning. Hav tålmodighed med dig selv, hvis du kommer på yogamåtten og det vækker mere ubehag end velbehag. 

Tillad dig selv at øve dig på en dybere vejrtrækning i det tempo og i den rytme som passer til dig – og ikke til den yogaøvelse du er i gang med eller for den sags skyld til din yogalærer… men til dig.

De næste måneder vil jeg dele mere af min viden om nervesystemet tilstande. Både de tilstande der handler om stress og de tilstande der handler om traumer. Det er nemlig vigtigt at skelne.

Jeg har det ofte med som en del af yogaundervisningen. Ikke altid som oplæg, men mere drypvis viden undervejs i timen. 

Tak fordi du læste med og god søndag ?

Kh Dorte