Sommeryoga i haven ved Ribe Kunstmuseum

Igen i år byder vi velkommen til yoga i den smukke have ved Ribe Kunstmuseum. En smukkere kulisse kan man næsten ikke forestille sig.

Alle er velkommen til denne hatha yogapraksis, der tilpasses vind og vejrforholdene på dagen. Du skal medbringe din egen yogamåtte og du kan medbringe andet udstyr og en vandflaske.

Du skal ikke tilmelde dig, men blot møde op i haven. Det koster 75 kr pr gang og du kan betale kontant eller via mobilepay til 662088. Du kan også købe et 5 turs kort til 300 kr.

Hvis der er regnvejr (eller når det er regnvejr) flyttes praksis til yogastudiet i Sønderportsgade. Her er der heller ikke nogen tilmelding. Du møder blot op. Studiet er tidligst åbent 10 min før praksis starter. Det annonceres på Facebook når praksis flyttes til yogastudiet.

Som udgangspunkt underviser Leon mandag kl 17-18 og tirsdag kl 9-10. Dorte underviser onsdag kl 17-18.

Vi glæder os til at se dig

START I DAG

yoga & terapi

Når jeg underviser i yoga, er det vigtigt for mig at bidrage til en forståelse af, hvordan vi bruger vores krop på den mest hensigtsmæssige måde.