HVORFOR YOGA?

fordele & resultater

HVORFOR YOGA?

fordele & resultater

HVAD GÅR DET UD PÅ?

derfor skal du dyrke yoga

Yoga er for mig en vej til at opnå en stærk og smidig krop og samtidig en praksis af nærvær og tilstedeværelse, der mildner sindet og styrker mental udholdenhed og mod.

Yoga er fysiske og mentale øvelser, der fremmer din evne til at være tilstede her og nu og samtidig træne din krop, så den er stærk og smidig. Yogaens fysiske øvelser er et sammensat system, der styrker og smidiggør hele kroppen. Dermed kan øvelserne bidrage til øget kropslig funktionalitet og supplere vores ofte ensidige bevægelser fra arbejde og sport.

Yoga behøver ikke altid være svære akrobatiske stillinger. Alle har gavn af de grundlæggende øvelser fra yogaen, og måske kan din krop overraske dig og nå en spændende stilling, du måske ikke havde drømt om. Uanset hvad dit niveau og formål med yogaen er, praktiserer man fra hvert sit udgangspunkt og med målet om at være tro mod dig selv.

Når jeg underviser i yoga, er det vigtigt for mig at bidrage til en forståelse af, hvordan man bruger sin krop på den mest hensigtsmæssige måde. Således får man det optimale udbytte af øvelserne uden at slide unødvendigt på kroppen, og samtidig kan denne viden også bruges uden for måtten i vores dagligdag.

Yogaens mentale effekt kan stilne vores sind og give en pause i en hektisk hverdag. Det kan hjælpe dig med at få fokus på det, der har betydning i dit liv. Samtidig kan det styrke dit selvværd, din indre ro og fornemmelse af robusthed og modstandskraft.

Yoga bookes www.studioribe.com

START I DAG

yoga & terapi

Når jeg underviser i yoga, er det vigtigt for mig at bidrage til en forståelse af, hvordan vi bruger vores krop på den mest hensigtsmæssige måde.

Kontakt